Plastik, dyr og miljø

Hvorfor skal vi interessere os for plastik produktion og forbrug?

Fordi naturen og dyrene betaler den ultimative pris!

Konsekvenserne af vores plastik produktion og forbrug påvirker både land- og havområder og alle de arter der lever her.

10 tusinder af fugle, sæler, hvaler og skildpadder dør hvert år efter mødet med plastik affald i havet, da de ofte fejltolker f.eks den flydende indkøbsposepose, til at være føde.
En plastik pose i vand ligner til forveksling en vandmand.

Når plastikken først er indtaget kan den ikke udskilles igen og derfor bliver den i dyrets fordøjelsessystem – dette leder til en langsom og smertefuld død.

Det kan tage en plastik pose op til 1000 år at blive nedbrudt!
Så når dyret dør efter at have indtaget posen, ja så nedbrydes dyret, men ikke posen… og den kan så fortsætte med at skade det næste dyr i rækken; og sådan fortsætter en uhyggelig cyklus.

Det er sandt at AL DET PLASTIK DER NOGENSINDE ER PRODUCERET og ikke er blevet brændt på anlæg EKSISTERER ENDNU!

I mange år har der i perioder i medierne været tale om den voksende plastik ø i stillehavet.
Sandheden er at den beskrivelse ikke er korrekt. Men sandheden er dog ikke mindre forfærdelig.
Plastikken fra landjorden og fra maritime aktiviteter fanges af havstrømme og her skabes der en massiv koncentration af nedbrudt plast i forskellige stadier. Større genkendelige genstande helt ned til mikroplastik, skaber en kæmpe suppe af toksisk og farligt materiale for alt levende i nærheden.

Et estimat af hvor meget plastik der lige nu befinder sig i denne berømte suppe af skrald i Stillehavet ligger på 80.000 ton!

Hvor kommer plastaffald i havet så fra?

Plastaffald i havet kommer fra mange forskellige steder.

80 pct. er affald fra landjorden, der af forskellige årsager er endt i havet. Uanset hvor det kommer fra, så er det dog os mennesker, der er ansvarlig for, at det sker.

Affaldet ender i havet via mange forskellige ruter.

80 % af affaldet kommer fra:

  • Lossepladser

  • Industri

  • Udledninger fra stormflodsafløb

  • Ubehandlet spildevand

  • Turisme (affald efterladt på strande og kyster)

De resterende 20 % kommer fra maritime aktiviteter:

  • Containertransport

  • Færger og krydstogtsskibe

  • Offshore industri (olie- og gasplatforme)

  • Illegal dumping på havet

  • Efterladt fiskeriudstyr som net og liner

Ifølge FN’s Miljøprogram UNEP udledes der hvert år omkring 6,4 mio. tons affald i verdens have!

Den miljømæssige udfordring ved plastaffald i havet er tydelige. Havpattedyr, fugle og fisk risikerer at dø, når de bliver viklet ind gamle fiskenet, reb og plastposer eller sluger plaststykker som kapsler og andre mindre dele.

Ud over de større og synlige plastdele består plastaffaldet i havet også af mikroplast.

Mikroplast dækker over to typer af plast:

  1. Plastgranulat som er råvaren til fremstilling af plastprodukter og som også bruges i fremstillingen af kosmetiske produkter som fx skrubbeprodukter til ansigtet og kroppen.

  2. Plastfragmenter som opstår, når plast nedbrydes eller opløses enten på land eller i havet.

Mikroplast er så småt, at fisk og andre havdyr forveksler det med mad. Det ligner nemlig plankton.
Indtagelse af plastik medfølger en helt masse problemer for vildt livet.

F.eks så bliver mængden af plast indtaget af havmåger og andre fugle, gylpet videre til fuglenes unger.
Hvilket giver en falsk fornemmelse af mæthed og dermed forårsager underernæring hos fuglene, da der jo ingen næring er i plast.
Plastikken kan sidde fast i fugles system og skade dem fysisk.
Og da plastik suger giftstoffer til sig, bliver fuglene på denne facon også forgiftet.

Når vi mennesker fanger fisk og skaldyr, indtager vi de bittesmå plaststykker som dyrene har indtaget igennem deres liv. På den måde kommer plasten tilbage til os igen på en ubehagelig måde.

Plastik produktion i DK

For de der lever på kysterne vil en simpel gåtur på stranden give et indblik I hvor omfattende vores afhængighed af plastik er.
Flasker, poser, låg, sugerør (bare for at nævne et par stykker) er at finde alle vegne

En del af plasten fra husholdningerne er af en sådan kvalitet, at genanvendelse både i et miljømæssigt og økonomisk perspektiv ikke kan betale sig, det gælder særligt inden for plastemballage til fødevarer.

I DK i 2016 lå plastikråvare forbuget i DK på 551.000 tons!

I Københavns kommune forbrændes 35-40.000 tons plastaffald om året; med nye affaldsstoffer til følge.
Ifølge kommunernes internationale miljøorganisation KIMO dumpes, der hvert år 20.000 tons affald i Nordsøen og 70 % af dette synker til bunds.

Hvad kan DU gøre?

  • Minimer dine køb af varer som er pakket ind i plastikemballage. Træf et bevidst valg om at undgå det hvor end du kan.

  • Medbring stof poser når du skal ud og handle

  • Købe genanvendelige sugerør af glas/stål

  • Sig nej til ikke nedbrydeligt engangsservice

  • Når du er i besiddelse af plastik, så forpligt dig til at få det kasseret ordentlig og så hvidt muligt sorteret.

  • Kontakt producenterne af dine varer og gør dem opmærksom på, at du er utilfreds med at de benytter sig af plastik emballage. Kan emballage ikke undgås, så kræv at de skifter over til en type af bio nedbrydeligt materiale.

  • Når du går tur på stranden, så saml det plastik op du ser og kasser det ordentlig i en skraldespand.

Hvad vil OASA gøre?

Som oftest fokuserer plastik formidlingskampagner til offentligheden udelukkende på forbrugers ansvar til at sortere og genanvende mest plastik som muligt, men vi i OASA ønsker at sætte fokus på producentens ansvar for de produkter de skaber og det arbejde der ligger hos DEM, i at sikre at det de skaber kommer igen og kan genanvendes.

Den cirkulære tankegang frem for lineær vil skabe et mindre behov for produktion af plastik.

OASA vil i denne kampagne samle forbrugernes plastik dér hvor den er indkøbt og illustrere for butikker og producenter hvor meget unødvendig emballage der er i omløb, ved at samle forbrugernes plastik i sække, veje dem, præsentere det.

Vi vil sætte fokus dér hvor fokus skal være. Mindre plastik i produktion og i vores butikker!
Vi vil løbende afholde clean-up projekter ved kysterne som du som frivillig kan deltage i.